Karlsmarken

Levende liv på landet

tanken bag...

Karlsmarken er et projekt der udvikles for at bidrage til lagring af Co2, bosætning på landet, arbejdspladser og en skønnere, grønnere, frodigere og maximal klimavenlig udnyttelse af landbrugsjord og sikring af drikkevandsdepoter med afsæt i skovhavedyrkning.

Begrebet Permakultur er et sammentræk og fordanskning af det engelske Permanent Agriculture, og tager afsæt i tre bærende principper;

• En etik der ikke favoriserer nogle levende organismer, men hvor man anser alt liv på jorden som forbundet og gensidigt afhængigt - Vi, som mennesker er her kun i kraft af alt andet liv, og det er vores ansvar ikke kun at mindske menneskes negative påvirkning på den verden der omgiver os, men at søge at sætte et positivt præg på livsbetingelserne ikke kun for os selv, men for alt liv på jorden. Dette sker ved at bestræbe en retfærdig fordeling af ressourcer, mindske forbrugsadfærd og ved at den enkelte tager personligt ansvar for sine handlinger i den kontekst.
• Økologiske principper med afsæt i naturlige systemer, hvor de fine økosystemer der f.eks. eksisterer i Regnskoven fungerer som model for arbejdet med at skabe et stabilt og bæredygtigt miljø for alle levende organismer i tempererede skovhaver, der matcher vores klima. I stedet for at dyrke store arealer med monokulturer som f.eks. raps eller hvede, hvor alt andet end denne ene særligt udvalgte art bekæmpes med alle tænkelige midler, søges der i stedet at opdyrke arealer, hvor planter og dyr bindes sammen i symbiotiske forhold af permanent karakter, der passer sig selv i langt højere grad end det er tilfældet ved konventionelt landbrug, såvel som alm. økologisk jordbrugsproduktion. Dette fordi jorden ikke bearbejdes flere gange om året, men tilplantes massivt med flerårige træer, buske, bundplanter og urter, der er nøje udvalgt efter deres frugt, så det stadig er muligt for mennesker at høste, samtidig med at jorden er uforstyrret og Co2 lagres. Vi arbejder lige nu på et design, hvor vi er ved at plante en lille halv hektar til med spisekastanjer i allé, der skal danne læ og skærme den hårde sommersol for de hindbærbuske, der vokser imellem rækkerne og hvor rabarber og jordbær skal fungere som bunddække og hindre ukrudt. Senere skal gårdens mange frugttræer suppleres med en egentlig frugtplantage, hvor en flok høns skal fungere som ukrudtsbekæmpere, samtidig med at de renser jorden for rådden nedfaldsfrugt og leverer æg og kød til os tobenede på gården. En grønsagshave er etableret og her sørger ænderne for at holde bestanden af snegle nede, ligesom fårene afgræsser område ved søen og holder rent mellem nøddebuskene.
• Det sidste permakultur-princip dækker over nogle meget håndgribelige redskaber til design og arbejdsmetoder, der gør det simpelt for den enkelte at konstruere, iværksætte og vedligeholde et permakultur design med et minimalt forbrug af de ikke fornybare ressourcer olie, gas og lign. og et optimalt forbrug af de vedvarende ressourcer; sol, vand, vind, hvilket giver mulighed for ikke bare at mindske sin CO2 påvirkning, men ligefrem lagre for sig selv og andre, samtidig med at man bidrager med små biotoper, der rummer egns-artet i stedet for ensartet - flora og fauna.

Et socialt perspektiv

I vores arbejde med at udvikle Karlsmarken er vi imidlertid ikke kun optaget af det klimamæssige og økologiske perspektiv. For os knytter permakulturens etiske aspekt sig også naturligt til et socialt perspektiv. Vi lever i et samfund hvor mulighederne og interaktionsformer er uendelige, alligevel er ensomhed blandt alle aldersgrupper udbredt som aldrig før. Vi har store grupper af udsatte medmennesker, der af den ene eller anden grund falder gennem maskerne i det sociale net, og bliver ude af stand til at se mening med deres tilværelse, får problemer med at klare pres og stress på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet og har en oplevelse af ikke, at kunne bidrage med noget, hvilket igen afstedkommer følelser af ensomhed og afmagt. I et permakultur-design som vores, mener vi, at alle kan deltage, og finde nicher, hvor det er muligt at bidrage, føle sig værdifulde og finde fællesskab. Vi ønsker at udvikle et bo- og arbejdsfællesskab, som rækker udover alder og sociale forhold, hvor der lægges vægt på kvaliteten i forskellighed i stedet for letoverskuelig ensartethed.

Realdania er en af de organisationer, der har arbejdet målrettet med at undersøge menneskers livskvalitet i forhold til parametre som boformer og fællesskab og i deres nyeste publikationer om emnet med afsæt i ældre, fremgår det af en kvantitativ undersøgelse, at 91% af de adspurgte har oplevet en forbedring af livskvaliteten ved at indgå i et bofællesskab. (https://realdania.dk/tema/seniorbofaellesskaber)

Disse resultater er vi sikre på ikke kun er vejledende for vores ældre, men at der på tværs af aldersgrupper er et behov for mere forbundethed, nærhed og fælleskab. Derfor ønsker vi med Karlsmarken, at skabe rum til at leve flere sammen, med udvidede muligheder grundet en sundere økonomi, foranlediget af at flere deles om udgifter og vedligehold, samtidig med at skovhaverne vil gøre det muligt at sikre en høj grad af selvforsyning.

Vi er opmærksomme på, at der gennem de sidste 25 år er skabt tiltag rundt omkring i Danmark der bygger på nogle af de samme værdier som Karlsmarken. Svanholm og Friland er nogle af de mere kendte, og vi bøjer os i støvet for, hvad man her har formået at skabe, vores ambition er imidlertid tvistet lidt i forhold til disse allerede etablerede projekter. Disse samfund har en meget høj grad af pluralisme i byggestil og materialevalg, og henvender sig, ifølge vores vurdering, til et bestemt segment af den danske befolkning, der alle har taget stilling og positioneret sig radikalt i forhold til klimapolitik, og samfundsstrukturer i øvrigt. Dette finder vi i allerhøjeste grad prisværdigt og værdifuldt og er uden tvivl hvad der har skabt grobund for en øget grad af stillingtagen og klimabevidsthed i vores samfund. Imidlertid er det vores opfattelse at, skal klimabevægelsen finde et bredere fodfæste og blive integreret på en måde, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at folk lever som minimum Co2 neutralt, så er der nødt til også at være en bevægelse med et mere "mainstreamt" udtryk, som binder de to verdner sammen.

I et udviklingspsykologisk perspektiv ved vi, at mennesker søger det de kender. Det har sikret vores overlevelse i et evolutionsmæssigt perspektiv og der er simpelthen for langt fra et "Villakvarter i Vejle" til "friheden på Friland" for rigtig mange mennesker. Vi i Karlsmarken vil rigtig gerne fungere som et bindeled, hvor det samlede boligudtryk er mere ensartet og planlagt på en måde, der ikke kun i et miljømæssigt perspektiv, men også æstetisk fremgår sammenhængende. Vi ønsker at tage afsæt i permakulturelle tanker om brug af miljøvenlige og lokalt tilgængelige materialer som f.eks. træ, halm og strå, vi vil anvende genbrugelige materialer over alt, hvor det er muligt, men også søge at kombinere disse teknikker med den nyeste teknologi på området. Vi er i samråd med Assens lokalplanudvalg ved at udarbejde en ansøgning om at opføre fem familie-/handicap-/ældre-venlige boliger, der er bundet sammen i en pyramideform for at minimere "klimaskærmen" og som modsat traditionelle gennemstrømshuse, fungerer som kredsløbshuse, der binder CO2 og hvor komposteringsanlæg og genbrug af regn- og spildevand, sammen med udnyttelse af sol- og vindenergi, sørger for at levede liv ikke efterlader et negativt aftryk på vores miljø, samtidig med at boligområdet "ligner" noget folk kender og kan identificere sig med.

Udover 5 boliger ønsker vi på sigt at opføre en fællesbygning, som skal rumme en cafe, et studieområde og en "prøvebolig". Vi ønsker Karlsmarken skal fungere, som et almennyttigt område, hvor folk kan komme og gå en tur med familien, drikke en kop kaffe eller nyde en frokost i det grønne, og prøvesmage årstidens råvarer fra Karlsmarken. Vi håber med åbenhed hele tiden at lade os påvirke til udvikling og ikke at lade "verden lukke sig om os", samtidig med at vi måske også kan inspirere andre til at tage permakultur-ideerne med hjem til glæde for mennesker og miljø også andre steder i landet.

Vi ønsker at gøre det muligt for skoleklasser, at komme forbi og følge årets gang på Karlsmarken, og da vi er forvissede om, at fremtiden ligger i en jordnær grøn omstilling og små nærmiljøer, er vi sikre på at forskningsprojekter også over tid vil finde vej til Karlsmarken, hvorfor der skal skabes rum til vidensdeling og -udvikling fra begyndelsen.

Grundet vores årelange virke på Jennysminde med Foreningen Jennysminde børne-og hestecenter, hestepension og kursuscenter ved vi at et positivt samspil mellem en større gruppe mennesker kræver, at man formår at skabe et forpligtende rummeligt fællesskab, hvor der er frihed til at den enkeltes daglige livsførelse, samtidig med at rammen for de fælles opgaver og de gensidige forventninger er nøje afstemt.

Vi ønsker derfor, inspireret af "prøv en ø" projekter, der med held er etableret flere steder i landet blandt andet på Samsø og Anholt, at have en prøvebolig hvor mennesker i op til 4 mdr. har mulighed for at prøve livet i Karlsmarken af, inden de flytter ind "for real". Dette vil gøre det muligt at sikre en tilbundsgående gensidig forståelse og forventningsafstemning.

Vi har en forventning om, at man som beboer på Karlsmarken forpligter sig til at bidrage til fælles aktiviteter som vedligehold, etablering, undervisning, cafehjælp, perma-aktiviteter og lign. 10 timer om ugen i gennemsnit, tilrettelagt efter den enkeltes øvrige arbejdsforhold. Til gengæld for dette muliggøres en begrænset husleje, adgang til stedets råvarer, og minimale forbrugsudgifter.

Ligeledes håber vi på Karlsmarken, over tid, at kunne byde ind med egentlige jobmuligheder til nogle af stedets beboere; at cafeen bliver en overskudsforretning, der gør en forpagterstilling mulig, at vi kan skabe samarbejde med kommunen omkring "mentorforløb" eller lign. for folk der har brug for jobprøvning eller praktik forløb og hvor en socialfaglig stilling kunne blive en mulighed, at vi kan hjælpe med at løse opgaver for børn og unge, der er blevet klemt i skolesystemet, eller at vi kan tage vores gamle fritidslokaler i brug til gårdbutik og sælge overskydende frugt og grønt - mulighederne er, som vi ser det mange.

Samspil 

Mellem nye og gamle aktiviter

Karlshøj er opført af Joans farfar Karl Martin Pedersen i 1936 på Ålsbo mark og er et statsmandsbrug på 6,5 hektar, der naturligvis først og fremmest danner rammen om et ganske almindeligt familieliv for mor, far, to voksne piger og et lille plejebarn på 2 år.

Jennysminde - som er navnet de fleste efterhånden kender denne ejendom under, så dagens lys i 2007, opkaldt efter Karls frue og Joans elskede farmor Jenny. Jennysminde dannede i 11 år rammen om et lære-være-sted for børn og unge, der fungerede som en alternativ fritidsklub/ SFO med heste og naturen som omdrejningspunkt. Stedet blev drevet af Joan sammen med en enkelt lønnet medarbejder og flere dedikerede frivillige. Sideløbende hermed drev Martin og Joan sammen en hestepension med 28 heste, samtidig med at Martin passede sit arbejde ved DLG.

Da Joan imidlertid i forbindelse med en rideulykke brækkede ryggen og over tid måtte sande at hendes fysiske formåen for altid var formindsket, blev der over en årrække langsomt lukket ned for pasningsdelen af både børn og heste, og hovedaktiviteterne på Jennysminde har de sidste 2-3 år hovedsageligt bestået af en mindre kursusvirksomhed for hestefolk med forskellige instruktører fra ind- og udland, kombineret med en hestepension med 12-14 heste, der baserer sig på løsdriftsprincipper og "paddock paradise", hvor et steppeliv efterlignes, idet hestene bevæger sig rundt i nogle lange stisystemer uden græs, men med hødepoter som hestene skal bevæger sig i mellem i forsøget på at undgå nogle af de "livsstil-sygdomme" der også begynder at præge hobbydyr, når de som mennesker ofte lever et andet liv end de er skabt til, med alt for kalorieholdigt mad og for lidt motion.

Stisystemet gør det imidlertid muligt at anvende jorden, der tidligere blev brugt som afgræsning, til andre formål, hvorfor vi har adskillige permaprojekter i støbeskeen, ligesom en del af jorden er plantet til med urter og græs til høproduktion - det hele naturligvis sprøjtefrit. Hestene bidrager udover rent økonomisk til stedets drift, også som utømmelig kilde til gødning og biomasse, der kan anvendes til jordforbedring i Karlsmarken.

Taget på Jennysmindes ridehal er allerede delvist brugt i forbindelse med regnvandsopsamling der lagres i ejendommens sø, men i udviklingen af Karlsmarken vil det være naturligt også at udnytte den store tagflade som strøm- og varme kilde.

Jennysminde er på godt og ondt beliggende tæt på motorvejen. Det gode er at placeringen er central, og det vil gøre det let for gæster at komme til og fra de nye faciliteter i Karlsmarken. Mindre godt er støj og luftforurening, men her vil Karlsmarken kunne "betale tilbage" for de gode logistiske forhold ved, med sine tæt beplantede arealer, at fungere som filter for støj og udstødningsgasser og derved være en gevinst for hele (nær-)miljøet.

Finansiering af Karlsmarken vil ske gennem et mix af private investeringer og fondsmidler.

 Folkene bag Karlsmarken

Martin; Mangeårig erfaring som landbrugsmedhjælper, maskinfører, og lagermand/salgsassistent og kunderådgiver hos DLG. Martin er Jennysmindes/Karlsmarkens praktiske blæksprutte og ordensmand. Martin ved altid hvor Joan har glemt sit værktøj. Han er en hyggeonkel, der holder af at drikke kaffe med alle der kommer forbi. Martin har samfundssind. Han kan tale med alle og møder alle mennesker i øjenhøjde. Martin er far med stort F og lige nu tilbringer han en stor del af sin vågne tid i sandkassen med vores lille plejebarn. Derudover arbejder Martin som nattevagt 2 dage om ugen på et behandlingssted for misbrugere. Martin er den olie der får tingene til at glide og gør drøm til virkelighed på Jennysminde/ Karlsmarken.

Joan; uddannet folkeskolelærer med bachelor i special-pædagogik, familieterapeut samt kandidat i pædagogisk psykologi fra Århus universitet. Erfaring som folkeskolelærer, specialklasselærer, efterskolelærer, inklusionslærer, iværksætter/ daglig leder af Jennysminde. Joan arbejder på nuværende tidspunkt som projektleder og terapeut på et behandlingstilbud til børn og unge fra misbrugsfamiler. Derudover har Joan en del erfaring som kursus- og foredragsholder. Joan er et kreativt og iderigt menneske, der holder af at få ting til at ske, men hun ved sjældent hvor hun har lagt sin nøgler og sit værktøj.

Joan tror på at meningen med livet er at give gode oplevelser og viden videre til børn og unge - og at vi har pligt til at levere en verden videre, der er en lille smule bedre, smukkere og sjovere end den vi modtog. Joan elsker alle børn, men især hendes to voksne piger og sine to små plejebørn.

Nadja; Datter og nyligt hjemflyttet ældste barn, der projekt Karlsmarken eller ej, ønsker at bo i kollektiv med sine forældre og tage del i heste og permakulturel udvikling på familiens slægtsgård. Nadja er uddannet pædagog og arbejder på et bosted med autister. Nadja er smilende og positiv, hun har et organisatorisk talent, sin mors arbejdsiver og sin fars ordenssans - en ret god blanding hvis vi selv skal sige det. 

Sashja, yngste datter bosat med sin kæreste i Odense. Sashja elsker at lave mad og arbejder inden for cafebranchen. Sashja er meget optaget af bæredygtighed og økologi og kommer ofte hjem med gode ideer og opskrifter fra den store stad. Sashja har en uddannelse inden for økonomi og virksomhedsdrift. Sashja har et godt grin, hun er pragmatisk og logisk tænkende og er med til at holde os andre henholdsvis til ilden og på jorden.

Mindstemanden; Vores lille lækre plejebarn på 4 år, der trisser rundt i sine gummistøvler, med trillebøren fuld af maskiner og hovedet fuld af gode ideer og spreder glæde og smil på sin vej.

Lillepigen; Vores lille lækre plejebarn på 2 år, der har en magisk gensidig tiltrækning på alle dyr. Ingen kan som hende få vores lidt gnavne hunkat til at smelte, eller har tålmodighed til at få lov til at nusse med lammene.

Susanne Aabroe Jensen; Lokal ildsjæl og frivillig især inden for lokalsamfundet i Salbrovad og Omegn. Susanne er tidligere formand for foreningen Jennysminde og fungerer som sparringspartner og rådgiver også på projekt Karlsmarken. Susanne er uddannet socialrådgiver, psykoterapeut, coach og supervisor. Susanne arbejder med udsatte børn og har gjort det i en menneskealder. Oprindeligt er hun kontoruddannet og har arbejdet en del år, som administrativ medarbejder på Nørregården et biodynamisk landbrug i Ørsbjerg, som også huser en vuggestue/børnehave og et bosted til udviklingshæmmede. Susanne er nok den allerbedste til at holde styr på Joan, hun er et humoristisk menneske med en kæmpe almenviden og dyrebar erfaring som fundraiser.

Line Norre; Cand. Mag i historie og uddannet holistisk hovtrimmer. Line har certifikat i permakultur design og er diplomaspirant i den danske permakultur forening. Line har en del erfaring som underviser og foredragsholder og fungere som inspirator og konsulent for Karlsmarken. Line er sød og iderig, hun har en masse kontakter og deler gerne ud af sin viden. Line er bosat i Jylland men vi håber med tiden, at vi kan hente hende tættere på Karlsmarken.

Mark Skovsende; Tømrer og bygningskontruktør. Mark er et positivt eftertænksomt menneske med fødderne solidt plantet i den fynske muld. Mark stiller spørgsmål vi andre ikke engang ville være i stand til at formulere. Mark er perfektionist til fingerspidserne og vores garant for et æstetisk smukt projekt med en høj grad af funktionalitet. Mark er med på sidelinjen som den kritiske stemme. Han kan med sit knowhow guide os andre, hvor vi farer vild i muligheder og begrænsninger og det bliver også ham der skal skabe Karlsmarkens visuelle udtryk, når alle formaliteter er på plads.

Lars Pedersen; "Morfar" med særlig interesse i sit gamle fødehjem. Morfar er en superaktiv pensionist der har lidt af en Georg gearløs hjerne, og fortsat låner ud af sit håndværksmæssige snilde til alle der krydser hans vej. Morfar er en hyggelig fyr, der elsker at fortælle historier og dele ud af sin store viden fra et langt og arbejdsomt levet liv.