Historien bag..
Kurser jeg har deltaget i som rytter efter min ulykke.
2011 - April Christina Holmbæck
2011 - årsstuderende ved Maja Caspersen
2012 - årsstuderende ved Maja caspersen
2012 - September Ute Lehman
2012 - August - Hanna engstrøm
2013 - Februar Hanna Engstrøm
2013 - Marts Ute Lehmann
2013 - August Hanna Engstrøm
2014 - Årsstuderende/Masterclass ved maja Caspersen
2014 - Februar Hanna Engstrøm
2014 - Marts Celina Harrits
2014 - Marts Dyrlæge Marianne Dahl Jensen Equimove
2014 - April Dyrlæge Marianne Dahl Jensen Equimove/ Susan Kjærgård BBH
2014 - August Hanna Engstrøm
2014 - September Noora Ehnquist
2014 - November Bendt Branderup
2015 - Årsustuderende/ Masterclass ved Maja Caspersen
2015 - Februar Christoffer Dahlgren
2015 - Februar Hanna Engstrøm
2015- Juni Celina Harris
2015 - august Hanna engstrøm
2015 - Oktober Noora Ehnquist
2016 - Årstuderende/ intensiv v/ Maja Caspersen
2016 - Marts Christoffer Dahlgren
2016 - April Noora Enquist
2016 - Maj Hanna Engstrøm
2016 - Juni minikursus Maja Caspersen
2016 - September minikursus Maja Caspersen
2016 - Oktober Hanna Engstrøm
2017 - Marts Christoffer Dahlgren
2017 - Juni Michelle Wolf
2017 - Oktober Michelle Wolf
2018 - Februar Michelle Wolf
2018 - Maj Livsridekunst Uddannelse v/ Maja Caspersen
2018 - August Livsridekunst Uddannelse v/ Maja Caspersen
2018 - September Michelle Wolf
2018 - Oktober Livsridekunst Uddannelse v/ Maja Caspersen
2019 - Februar Michelle Wolf
2019 - September Livsridekunstens erfaringscirkel - årstræf
2019 - Oktober Christina Holmbæck
2019 - November Bent Branderup
2020 - Januar Livsridekunstens erfaringscirkel - nytårskur
2020 - Maj minikursus Maja Caspersen
2020 - August minikursus Maja Caspersen
2020 - September Hanna Engstrøm
2020 - September - Livsridekunstens erfaringscirkel - årstræf
2020 - Oktober Michelle Wolf
Jeg er opvokset som hestepige på en lille traditionel rideskole på Djursland og var i mange år konkurrencerytter i både spring og dressur, med blandede resultater.
For 20 år siden mistede jeg min varmblodshest og fik som kompensation en lille araberplag af en god kammerat, men den lille hest responderede ikke på min almindelige træning.
Jeg har aldrig brudt mig om tvangstræning, så jeg gik i gang med at finde alternative metoder og stødte i første omgang på Natural HMS og fik parrallelt hermed Hemplings bog, "At danse med heste" af min svigermor. Det blev min første milepæl. Jeg fik lidt undervisning og gik i gang med at øve mig...Min mand synes det var frygteligt pinligt, når jeg hoppede rundt og "legede hest" på ridebanen bag ved huset, men hurtigt blev det tydeligt, at den nye form for håndtering gjorde en forskel, både for den lille araber, men også for alle de andre heste vi havde.
Dengang i midt 90´erne, var der meget lidt alternativ træning og det var let at få mange heste at øve sig på, for når andre hestefolk stod med problemer og hørte at "jeg kunne et eller andet", henvendte de sig i en lind strøm.
En årrække fulgte, hvor jeg med glæde formidlede HMS og trænede heste fra jorden, men hvor jeg oplevede at glæden skrumpede ind, når det gjaldt den egentlige ridning.
Jeg er opvokset med, at dressur skulle være sundt for hesten, men hvorfor blev mine heste så ved med at gå i stykker ? Jeg har aldrig brugt indspændingstøjler eller presset mine heste, så jeg forstod det ikke.
Heldigvis fik jeg kontakt til en dygtig dyrlæge, med speciale i hestens bevægeapperat, der ledte mig på sporet af, at ikke al min barnelærdom var biomekanisk korrekt. Hun fortalte mig en masse og lånte mig endda nogle bøger på engelsk, som jeg kæmpede mig igennem og vi bagefter diskuterede.
Efterfølgende var jeg på en del kurser i forskellige former for biomekanisk træning, men jeg havde svært ved at finde kontinuerlig undervisning. Allerede dengang havde jeg også kig på Akademisk ridning, fordi jeg her kunne se et resultat af arbejdet, der lignede mine drømme. Dette manglede jeg lidt at se hos de biomekaniske undervisere. Her var basisformidlingen fin, men ingen kunne på det tidspunkt demonstrere en korrekt samlet hest på avanceret niveau.
Desværre foregik al akademisk træning dengang på Sjælland, eller i tyskland, og det var alt for dyrt og besværligt for en ridecenteransvarlig, småbørns mor som mig.
I kølvandet på mit arbejde i den periode, startede jeg i 2007 Jennysminde børne- og hestecenter, en fritidsklub for børn og unge, der havde positivt samvær med hestene som omdrejningspunkt. Det var nogle gode år, hvor jeg nød kontinuerligt, at få lov at følge udviklingen hos børn, unge og heste.
I 2009 var jeg imidlertid uheldig, da jeg blev smidt af en hest jeg var ved at tilride. Faldet var fatalt på den måde, at jeg brækkede to ryghvirvler. Det var en voldsom oplevelse, der havde både fysiske og psykiske konsekvenser. Fra at være hende, der havde styr på de vilde heste - blev jeg til hende med rideangst, der måtte trækkes rundt på en lille islandshest, da jeg endelig fysisk igen kom ovenpå.
Jeg havde en klar fornemmelse af, at skulle jeg nogensinde finde rideglæde igen, skulle noget fundamentalt ændres. Her kom milepæl nummer to. Jeg fik nogle forsikringspenge udbetalt i kølvandet på min ulykke og bestemte mig for, at de skulle bruges på min rytteruddannelse. Maja Caspersen/Livsridekunst var da netop kommet hjem fra Sverige og hun blev min underviser, ven og mentor i den proces. Jeg fulgte i flere år alle Majas kurser og i fællesskab arrangerede vi en masse kurser med forskellige instruktører fra ind- og udland på Jennysminde.
I 2011 fik min ramponerede krop yderligere et knæk, og jeg valgte i 2012, at lukke ned for mine aktiviteter med små børn på Jennysminde. Arbejdet var sjovt, men alt for hårdt fysisk.
Min undervisning af unge og voksne holdt jeg imidlertid ved og var som aldrig før optaget af pædagogisk formidling og psykologi i relation til etablering af positive læreprocesser. Derfor valgte jeg i første omgang, at opdatere min meritlærereksamen med en bachelor i specialpædagogik som jeg siden har suppleret med en kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Ind imellem har jeg undervist som lærer, hvor jeg har vægtet arbejdet med udfordrede børn særligt højt.
Eqducation er udviklet på baggrund af kombinationen mellem mit arbejde med heste og elever og med min pædagogisk- psykologiske indsigt og erfaring i læreprocesser hos mennesker og dyr. Ambitionen er at skabe glæde, øget sundhed og bedre forståelse hos både mennesker og heste på tværs af forskellige rytterkulturer.