Hvad tilbyder jeg
Undervisere
"Hvem kan forklare en solnedgang
analysere fuglenes sang
hvem tæller regnens dråber?
Det gør kun tåber.." ( Citat fra; Ingen i verden, af Anne Dorte Michelsen)
Det er ridningens og i særdeleshed dressurens store paradoks, at vi som undervisere skal formidle en oplevelse, en følelse med ord, til andre der aldrig har oplevet præcis denne følelse. Mennesker kategoriserer nye erfaringer i relation til gamle erfaringer. Det betyder, at når en følelsesmæssig erfaring skal videre formidles til en elev, er vi nødt til at beskrive det med ordbilleder, på noget der minder om... Noget som eleven måske kan genkende. Jo flere ordbilleder, jo bedre mulighed for, at den følelse du gerne vil videreformidle, forstås, sådan som du ønsker det af din elev, indtil et kropsminde er skabt, der gør at eleven kan genkalde sig følelsen på egen hånd.
Den bedste underviser, er derfor ikke nødvendigvis den bedste rytter. Ligesom den bedste rytter ikke nødvendigvis er en god underviser. Den bedste underviser, er den bedste formidler, og det kræver selvstændig uddannelse, at blive i stand til, at tilrettelægge og formidle en meningsfuld uddannelse for andre, hvad enten de har to eller fire ben.
På et kursusforløb for undervisere, skal vi derfor i fællesskab udvikle billedbeskrivelser og udvide vores beskrivelsesrepetoire, af netop følelser. Dette arbejde vil ske med hesten som guide, i praktiske øvelser, hvor vi skal øve os på, at beskrive ikke bare " hvad og hvorfor", men også "hvordan" en given øvelse udføres og i hvilke følelseskategorier den kan placeres.
Et kursusforløb for undervisere er ligeledes en indføring i forskellige læringsteorier, som en introduktion til at kunne afkode forskellige diskurser for undervisning... og på den baggrund, kvalificeret og velbegrundet, at kunne vælge sig et ståsted for egen praksis. Det er en måde, at give underviseren forskellige værktøjskasser, der alle indeholder forskellige stykker værktøj. Noget værktøj ligner måske det i de andre kasser, og noget er helt forskelligt fra, men kan bruges til opgaver der minder om hinanden. Det er kort sagt, forskellige løsninger til samme problem, såvel som mange løsninger til forskellige typer arbejdsopgaver.
Ud over at vide, hvad værktøjet hedder og i hvilken kasse det ligger, er det imidlertid også nødvendigt at hitte ud af, hvilket stykke værktøj, der passer til hvilken opgave og hvorfor. Et kursusforløb for undervisere, vil derfor også byde på didaktiske metoder til at analysere undervisningsituationer, med udgangspunkt i bl.a. Evalueringsfluen og Dales model om didaktisk rationalitet. Vi vil i fællesskab tilrettelægge og udføre forskellige undervisningsforløb, som observeres og evalueres kollektivt, sådan at vi bliver gode til, didaktisk og pædagogisk at gennemskue, beskrive og argumentere for den gode undervisning.
Derudover vil et kursusforløb for dig som underviser byde på stemmetræning og nonverbal kommunikation, retoriske kneb og greb, samt et væld af små praktiske øvelser, der eksemplificerer forskellige teoretiske tilgange og afstedkommer både hjerne- og kropsarbejde.
Vidste du.. ?
Lidt om indlæringsteorei...
Ofte når man taler indlæringspsykologi i relation til dyr, er det behavioristiske traditioner, der bliver hentet frem. Dette giver god mening, fordi behavioristerne udviklede deres teori ved at hente inspiration i forsøg med dyr og så implementere de metoder der fungerede for dyr, direkte i mellemmenneskelige læringsituationer.
Herfra kommer bl.a. teorien om Operant betingning, og den positive forstærkning, som jeg i videoen af samme navn, fortæller at jeg anvender til Følle og de fleste af mine andre heste. Allerede i 1950´erne fandt B.F. Skinner ud af at positiv forstækning virkede. Skinner lavde forsøg med mange forskellige dyr, bla. katte. Skinner lukkede kattene inde i en kasse, og så skulle de finde ud af, at åbne kassen, alternativt at få foder ind i kassen. Skinner fandt ud af, at hvis der var et positivt outcome for dyrene i form af f.eks. mad, så løste de hurtigere deres opgave end ellers. Som supplement til sine forsøg med positiv forstærkning, gjorde Skinner også forsøg med positiv straf, for at finde ud af, om katten løste opgaven hurtigere, hvis man f.eks. hældte vand på den imens. Skinner fandt imidlertid ud af, at det ikke var tilfældet. Katten blev stresset og havde faktisk sværere ved at løse opgaven, hvis den blev udsat for positiv straf. Katten blev langsommere, end hvis den ikke var blevet forstærket overhovedet, og langt dårligere til at løse en given opgave, end hvis den blev belønnet med positiv forstækning.
Udover positiv straf og positiv forstærkning, findes også negativ forstærkning og negativ straf, som faktisk slet ikke er så negative endda - Men det er en anden historie...
Udover den behavioristiske videnskabsteori, findes mere end 20 forskellige psykologiske teorier, der beskæftiger sig med læring og udvikling. Alle har de forskellige vigtige pointer, der influerer på gode undervisningsmetoder. I mit oplæg til undervisere, vil jeg skitsere de væsentligste.
Lidt mere viden...
Et glimt af hjernens hemmeligheder
Jeg troede, inden jeg begyndte at læse pædagogisk psykologi, at der var meget mere faktuel viden om hjernen, end der rent faktisk er. Det lyder ofte i medierne som om, at forskerne er ret tæt på at vide alt, hvad der foregår i vores hoveder, men det er langt fra tilfældet... Noget af det man imidlertid ved ret præcist, er at vores emotioner gemmer sig i den del af hjernen, som kaldes urhjernen eller reptilhjernen. Forskere har gennem mange år arbejdet med negative emotioner, og har fundet ud af, at når vi udsættes for ubehagelige oplevelser, så får vi et begrænset handlingsrepetoiere, bedst beskrevet som "Freeze, flight or fight... Oversat: Kæmp, flygt, eller "spil død". Den del af hjernen, der indeholder dette emotionscenter hedder Amygdala og er selvsagt en del vi har tilfælles med hestene. De fleste af os genkender samme respons, på negativ stimuli, hos hesten.
Moderne emotionsforskere er imidlertid gået i gang med at afdække de positive emotioner betydning for vores handlemuligheder. Her viser det sig, at hvor negative emotioner afstedkommer et begrænset handlingsrepetoire, ser positive emotioner ud til at åbne op for et forøget handlingsrepetoire, med øget energi, kreativitet og motivation til følge. Ønsker vi energiske og motiverede elever, hvad enten de har to eller fire ben, bør vi derfor vægte et positivt læringsmiljø.